Skip to main content

Nytårsløbet i Kolding

Tag familie og venner med til en frisk start på nytårsfesten med det årlige nytårsløb i smukke omgivelser i Kolding. Trænger du også til at få rystet det værste julemad af kroppen inden det nye års komme? Så kom med til det traditionsrige nytårsløb, der starter ved Koldingegnens Idrætsefterskole og fører jer forbi nogle af […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Tag familie og venner med til en frisk start på nytårsfesten med det årlige nytårsløb i smukke omgivelser i Kolding.
Trænger du også til at få rystet det værste julemad af kroppen inden det nye års komme? Så kom med til det traditionsrige nytårsløb, der starter ved Koldingegnens Idrætsefterskole og fører jer forbi nogle af Koldings flotte lokationer.
Du kan selv vælge, om du er klar på at løbe eller gå 5 km eller 10,5 km, og de ekstra friske kan endda løbe et halvmaraton på 21 km. Der er forskellige priser på distancerne, som du kan se og tilmelde dig her. Der er plads til maks. 500 deltagere.
Der vil være selvfølgelig være lidt tiltrængt forplejning efter løbet og undervejs på 10,5 km-ruten. Hurtigste mand og kvinde på hver distance får en præmie, og du kan tilmed være heldig at vinde en af de mange lodtrækningspræmier fra løbets sponsorer. Og så får hver deltager en stor guld-glimmer-medalje i ægte nytårsstemning.
Vil du slutte løbet af med en kold dukkert i Kolding Fjord, kan du med fordel medbringe en badekåbe. Det er muligt at klæde om og tage bad i efterskolens hal.
Mødested: Koldingegnens Idrætsefterskole, Drejensvej 100, 6000 Kolding
Starttidspunkter: Halvmaraton starter kl. 10 | 10,5 km starter kl. 10:15 | 5 km starter kl. 10:30