Skip to main content

Kongelig kærlighed på Koldinghus

Fejr valentinsdag med en historisk glød, når kærligheden får et royalt skær med en særlig valentinsrundvisning i Christian 3.s Kapel på Koldinghus den 15. februar.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Koldinghus

På denne dag bliver publikum taget med ind i fortællingen om et ægteskab, der rakte langt ud over politiske alliancer og strategiske forbindelser.

Christian 3. og Dronning Dorothea er kendt som regentparret, der forvandlede Koldinghus fra middelalderborg til renæssanceslot. Rundvisningen giver et sjældent indblik i, hvordan deres samarbejde formede både slottets udvikling og deres fælles hverdag.

Gæsterne får mulighed for at opleve, hvordan kærlighed i renæssancen både kunne være inderlig og samtidig spille en central rolle i landets udvikling. Det er en oplagt mulighed for dem, der ønsker at fejre valentinsdag med et strejf af kultur, historie og romantik.

Romantisk frokost i Madkælderen

For dem, der vil gøre dagen ekstra særlig, er der mulighed for at starte oplevelsen med en romantisk frokost i Madkælderen, inden turen går videre til kapellet og de kongelige kærlighedsfortællinger.

Information
Dato 15/02/2026 14:00 - 15/02/2026 15:00
Arrangør Koldinghus
Adresse Koldinghus 1
Postnummer 6000
By Kolding
Pris Almindelig entré. Gratis for KLUB-medlemmer og Erhvervsklubben.