Skip to main content

Julemarked hos Trapholt

Der er garanti for julestemning til Trapholts julemarked, som igen i år vil bugne af skønne og spændende produkter inden for design og kunsthåndværk. Ses vi? Glæd jer til det traditionsrige julemarked hos kunstmuseet Trapholt, der hvert år byder på masser af lækre og inspirerende produkter af 50 dygtige, danske kunsthåndværkere. Find de perfekte julegaver […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Der er garanti for julestemning til Trapholts julemarked, som igen i år vil bugne af skønne og spændende produkter inden for design og kunsthåndværk. Ses vi?
Glæd jer til det traditionsrige julemarked hos kunstmuseet Trapholt, der hvert år byder på masser af lækre og inspirerende produkter af 50 dygtige, danske kunsthåndværkere. Find de perfekte julegaver mellem et bredt udvalg af både smykker, tøj, keramik, glas, boligtekstiler, papirkunst og grafik i mange forskellige stilarter. Markedet løber af stablen i weekenden d. 26.-27. november kl. 10-17 begge dage.
Der er også skruet op for hyggen i Caféen Gustav Lind, der frister med en lækker frokost, en kop kaffe eller julens klassiske lækkerier i form af hjemmelavet glögg og æbleskiver med æble-sveske-kompot.
Efter en tur i julemarkedet kan I gå på opdagelse i museet, der blandt andet præsenterer den omfattende udstilling “CONNECT ME” om kunstig intelligens og den nyåbnede udstilling “DATASPEJLET”, som viser 630 borgeres dataspor på Google og Facebook i ét stort broderi.
Entré koster 65 kr. og giver adgang til både museet og julemarkedet. Det er gratis at komme ind for børn og unge under 18 år.

Information
Dato Ingen kommende datoer
Arrangør Ukendt
Adresse Ukendt
Postnummer Ukendt
By Ukendt