Skip to main content

Julemanden kommer til Kolding

Julestemningen starter lidt før tid i Kolding, når byen traditionen tro byder julemanden velkommen.

Af: Isabella Ravn Fuglsang | Foto: Canva

Fredag den 28. november ankommer julemanden til havnen i Kolding, og hele Kolding er inviteret til at være med, når julemagien for alvor tændes.

Som altid sejler julemanden ind med julebåden, hvorefter han fortsætter rejsen gennem byen med juletoget Lotte-Rie.

Turen ender på Akseltorv, hvor han sammen med borgmester Knud Erik Langhoff tænder årets store juletræ og spreder ægte decemberglæde for både børn og voksne.

Program 

Kl. 16.00
Kulturskolen spiller på Akseltorv

Kl. 16.15
Vejen Garden spiller på havnen, mens vi venter på julemanden

Kl. 16.30
Julemanden ankommer til Kolding Havn med julebåden

Kl. 17.10
Julemanden kører med juletoget Lotte-Rie mod Akseltorv

Kl. 17.30
Julemandens ankomst på Akseltorv
– Underholdning fra scenen
– Julemanden og borgmesteren tænder byens store juletræ
– Dans rundt om juletræet, mens Kulturskolen spiller
– Gratis godteposer til alle børn (sponseret af Erhvervsklubben Kolding)

Kl. 18.00–18.20
Kulturskolen runder aftenen af på Akseltorv

Der er gratis parkering på de kommunale p-pladser denne fredag i anledning af julemandens ankomst.