Skip to main content

Fritid og Idræt Awardshow 2023

Koldings frivillige ildsjæle og seje talenter inden for fritid og idræt skal have en stor hyldest til det årlige awardshow d. 14. marts. Kom med helt gratis! Kolding Teater åbner dørene op til et brag af et awardshow, hvor I kan glæde jer til sjov underholdning og prisuddeling til en lang række velfortjente personer inden […]

LokalNyt
Af: Daniel Svendsen | Foto:

Koldings frivillige ildsjæle og seje talenter inden for fritid og idræt skal have en stor hyldest til det årlige awardshow d. 14. marts. Kom med helt gratis!
Kolding Teater åbner dørene op til et brag af et awardshow, hvor I kan glæde jer til sjov underholdning og prisuddeling til en lang række velfortjente personer inden for Koldings fritids- og idrætsforeninger, som har gjort det særlig godt i 2022.
Priserne, der skal uddeles på aftenen, er: Ungdomslederpriser, Årets Forening, Årets Leder, Årets Publikumspris, Easyfood Årets Talent, Årets Talentudvikler og Slotssøbadets Årets Idrætsnavn. Derudover skal mestre og landsholdsdebutanter fra 2022 hædres. Årets Publikumspris afgøres til showet af de fremmødte, og derfor kan du som deltager få indflydelse på, hvem der skal have et ekstra skulderklap for Kolding Kommunes bedste publikumsoplevelse i 2022.
Festen styres af konferencier og komiker Daniel Lill, som helt sikkert ankommer med masser af gode jokes i ærmet.
Du kan være med helt gratis – du skal dog huske at bestille billetter, da der er begrænsede pladser. Bestil din billet her.
Dørene åbner til awardshowet kl. 18.30, og kl. 19.00 skydes festen igen.
Vil du starte ud med lidt godt at spise? Så kan du få serveret en lækker to-retters menu i restauranten på Comwell inden. Det koster 295 kroner pr. person inkl. et glas vin, øl eller sodavand, og du kan bestille din menu på mail: kawa@comwell.com.

Information
Dato Ingen kommende datoer
Arrangør Ukendt
Adresse Ukendt
Postnummer Ukendt
By Ukendt