Skip to main content

Bliv dus med dyrene i Geografisk have

I kan besøge Geografisk Have i vinterferien og komme tættere på dyrene.

Af: Rikke Hansen | Foto: Geografisk Have

Mandag den 12. februar kan I blive dus med dyrene i Dyrefolden i Geografisk Have.

Her kan I hjælpe til, når dyrepasseren skal fodre gederne og strigle havens ponyer, Claire og Arthur.

Kl. 10.00 kommer dyrlægen Kathrine på besøg, når hun skal give ponyerne et sundhedstjek. Her kan man blive klogere på, hvordan hun gør, og hvordan man kan se på hesten, om den er sund og rask.

Udover ponyerne kan man besøge havens søde kaniner og forskellige hønseracer.

Desuden bliver der mulighed for, at man kan få en tur i hestevogn eller en træktur med ponyerne.

Information
Dato 12/02/2024 10:00 - 12/02/2024 13:00
Arrangør Geografisk Have
Adresse Christian 4 vej 23
Postnummer 6000
By Kolding
Pris Gratis entré // hestevognstur/træktur med pony 25,- pr. tur.