Det er meget positivt, at elevernes generelle trivsel igen er steget, efter trivselstallene sidste år faldt lidt i Kolding, og at Kolding fortsat ligger over landsgennemsnittet. Trivsel er en forudsætning for læring, udvikling og fællesskab i skolen, siger Karen Albrechtsen, skolechef i Kolding Kommune.
Stærke placeringer blandt landets kommuner
Kolding Kommune placerer sig generelt højt på alle fem trivselsindikatorer sammenlignet med landets øvrige 98 kommuner. I 2025/26 placerer Kolding sig som:- nummer 16 i generel trivsel
- nummer 18 i faglig trivsel
- nummer 15 i social trivsel
- nummer 16 i ro og orden
- nummer 26 i støtte og inspiration
Fortsat fokus på trivsel
Elevernes trivsel indgår allerede som et fast punkt i skoleudviklingssamtaler mellem skolerne og forvaltningen, da det er en vigtig ledelsesmæssig opgave. Resultaterne fra trivselsmålingen 2026 vil fortsat blive anvendt aktivt i dialogen med skolerne særligt med fokus på de skoler, der endnu ikke placerer sig i den bedste halvdel nationalt.Vi skal fortsat arbejde målrettet med trivsel, så flest mulige elever oplever at være en del af stærke læringsfællesskaber og er glade for deres skole og klasse, understreger Karen Albrechtsen.
