En er forsat eftersøgt
Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter en mand, som politiet også vurderer er involveret i skyderiet. Vi kender mandens identitet, og vi opfordrer ham til at melde sig selv.Politiet vil være ekstra synlige i Kolding for at skabe tryghed
Udover selve efterforskningsarbejdet har politikredsen sat gang i en ekstra indsats for at skabe tryghed for borgere og beboere i Kolding. Den indebærer blandt andet, at der fra i dag og resten af weekenden vil være ekstra synligt politi på gaden. Det sker med henblik på at komme i dialog med de borgere, der måtte ønske det, samt at alle, der måtte have oplysninger om sagen, har en direkte kontaktmulighed. Allerede onsdag var den mobile politistation til stede ved Søndertorv i Kolding, og de kommende dage vil den også være i Kolding. Hvor og hvornår den mobile politistation vil være til stede, bliver meldt ud snarest muligt.Det er heldigvis sjældent, vi har skudepisoder på åben gade. Politiet har forståelse for, at det kan virke utrygt for borgerne, når der pludselig er sådan en hændelse. Derfor har vi iværksat en tryghedsindsats, og samtidig understreger vi, at vi ikke vurderer, at der er nogen fare for borgerne i Kolding, siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen.Politiet sender en stor tak til alle, der delte den efterlysning, vi offentliggjorde i går. Også tak til alle, der har bidraget med oplysninger, som kunne have relevans for efterforskningsarbejdet.
