I århundreder har Koldinghus og Staldgården været centrale bygninger i Kolding bys historie og har huset konger, dronninger, regimenter og heste. De gamle mure rummer dog også mere dystre fortællinger om Gestapos brug af slottet under besættelsen og de uhyrligheder, der fulgte. På særlige aftener i efteråret får publikum et indblik i dramatiske og uhyggelige begivenheder.
Slotsbankens spøgelser: En historisk og uhyggelig aften på Slotsbanken i Kolding
På Allehelgensaften vækkes Koldinghus og Staldgårdens mørke historie til live, når fire historiske skikkelser træder frem fra fortiden for at fortælle deres dramatiske og uhyggelige fortællinger.
