09. oktober 2024

|

Pressemeddelelse

Simon Pedersen er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding

Middelfart Sparekasse har styrket afdelingen i Kolding med ansættelsen af 34-årige Simon Pedersen som ny rådgiver for privatkunder. Han har en solid baggrund fra finans- og detailbranchen og er drevet af en stor passion for at hjælpe kunderne med at opnå deres mål.

Simon Pedersen er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding
Af: Middelfart Sparekasse | Foto: Middelfart Sparekasse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Middelfart Sparekasse har styrket afdelingen i Kolding med ansættelsen af 34-årige Simon Pedersen som ny rådgiver for privatkunder. Han har en solid baggrund fra finans- og detailbranchen og er drevet af en stor passion for at hjælpe kunderne med at opnå deres mål.

Simon Pedersen er født og opvokset i Kolding og har boet i byen hele sit liv. I dag er han bosiddende i Brændkjær-kvarteret sammen med sin kone og deres to drenge. Lokalsamfundet betyder meget for Simon Pedersen, som er aktiv i Koldings foreningsliv. Udover at spille badminton har han også været frivillig kasserer i foreningen Ventilen, der arbejder med at bekæmpe ensomhed blandt unge.

Dedikeret til at levere høj kvalitet

Han begyndte sin karriere i detailhandlen som salgsleder i Dansk Supermarked og senere butikschef i Coop. Efterfølgende har han arbejdet som konsulent hos Carlsberg, indtil han i 2018 skiftede spor til finanssektoren og blev praktikant og senere rådgiver hos Nykredit. Efter tre år hos Danske Bank er han nu klar til at rådgive Middelfart Sparekasses kunder inden for bolig, investering og pension.

Jeg stræber altid efter at levere høj kvalitet og faglighed i mit arbejde. For mig handler det om at finde løsninger, der passer til den enkelte kunde og deres livssituation. Kunderelationen betyder meget for mig, og jeg valgte blandt andet Middelfart Sparekasse, fordi man går op i at gøre en positiv forskel både for kunder og medarbejdere, siger Simon Pedersen.

Når han ikke er på arbejde, finder Simon Pedersen ro i at renovere familiens hus - et projekt, der løbende udvikler sig. Han nyder både at se resultaterne og forbedringerne og at kaste sig over de udfordringer, der opstår undervejs. Derudover er han passioneret omkring madlavning, hvor han især holder af at eksperimentere med mere udfordrende opskrifter, der kræver særligt udstyr.

Event Information