08. august 2024

|

Pressemeddelelse

Politi og brandvæsen rykkede ud til brand ved Kolding

En brand hos en virksomhed nord for Kolding betød torsdag, at et større område midlertidigt var afspærret. Branden er nu slukket.

Politi og brandvæsen rykkede ud til brand ved Kolding
Af: Sydøstjyllands Politi | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Sydøstjyllands Politi modtog omkring klokken 8.00 i dag en anmeldelse om brand hos en virksomhed på Nordager nord for Kolding. Både politi og brandvæsen rykkede ud til adressen. Der viste sig at være tale om brand i en skorsten, men branden kom hurtigt under kontrol. Af sikkerhedshensyn og for at skabe arbejdsro på stedet blev flere veje og et større område afspærret i forbindelse med slukningsarbejdet. Branden er nu slukket, og afspærringerne er ophævet. Ingen personer er kommet til skade. Både politi og brandvæsen er færdige med arbejdet på stedet.
Event Information