26. juni 2025

|

Pressemeddelelse

NGAuto og Dixen Autoservice advarer: Mange kører med for lidt kølemiddel på bilen

Danskere, der tager bilen sydpå til sommer, risikerer at få sig en slem overraskelse, hvis bilen mangler kølemiddel, men mange glemmer ifølge lokale autoværksteder at få fyldt på. Særlig slemt kan det blive, hvis man kører elbil.

NGAuto og Dixen Autoservice advarer: Mange kører med for lidt kølemiddel på bilen
Af: Teknicar | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Temperaturerne stiger hurtigere i Europa end i resten af verden, hedebølger forekommer oftere og sidste år i juli havde vi i Sydeuropa den længste hedebølge nogensinde. Risikoen for ekstrem varme er med andre ord kun blevet større for de tusindvis af danskere, der holder sommerferie i sydens sol. Er bilen det foretrukne transportmiddel, er det i takt med højere temperaturer blevet endnu vigtigere at få bilen klar til ferien. Hos Teknicar-værkstederne NGAuto, Plantivej, og Dixen Autoservice, Broagervej, ved Kolding, er mange bilejere dog ikke opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have kølemiddel nok på bilens aircondition.
Når temperaturen ligger på et moderat niveau, virker bilens køleanlæg ofte fint – selv med lavere effektivitet. Men uden vedligeholdelse er det ikke nok i hedebølger, siger Nermin Ganibegovic, der er mekaniker hos NGAuto, der anbefaler, at man får foretaget et airconditioneftersyn hvert andet år.
Giv bilen et ferietjek
Det er imidlertid ikke kun bilens aircondition, som bør fungere optimalt, inden turen går sydpå. For ikke at risikere at løbe ind i ubehagelige overraskelser undervejs anbefaler man hos NGAuto og Dixen Autoservice at få bilen set igennem som en del af ferieforberedelserne.

Anderledes klima og længere ruter stiller større krav til bilen end det danske vejnet. Hvis turen går gennem bjerge med tung oppakning, skal både bremser, olie og tandrem være i tiptop stand, siger Henrik Dixen, der er mekaniker hos Dixen Autoservice.

Elbiler mister rækkevidde
Udover at påvirke temperaturen i bilen kan manglende kølemiddel også påvirke strømforbruget og dermed rækkevidden, hvis man kører elbil. Når bilen mangler kølemiddel, skal kompressoren nemlig bruge mere strøm for at køle, og dermed er der mindre strøm at køre på. Hos NGAuto og Dixen Autoservice oplever man også, at elbilens driftssikkerhed kan blive påvirket, hvis der ikke er tilstrækkeligt kølemiddel på ac-anlægget. Det skal nemlig også skal køle forskellige elektriske komponenter som batteriet, der bliver mere slidt, hvis anlægget ikke køler optimalt. Det kan give dyre reparationer, og i værste fald risikerer man at brænde batteriet af.
Event Information