21. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Lars Lauritsen får ansvar for hjælpemiddeldepoter i Nyborg og Kolding

PreMed udvider ansvarsområdet for driftsleder Lars Lauritsen, som fremover skal stå i spidsen for hjælpemiddeldepoterne i både Nyborg og Kolding.

Lars Lauritsen får ansvar for hjælpemiddeldepoter i Nyborg og Kolding
Af: PreMed A/S | Foto: må frit benyttes ved omtale af nyheden

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Siden 2023 har Lars Lauritsen ledet PreMeds hjælpemiddeldepot i Nyborg. Nu får han også ansvaret for depotet i Kolding.

Lars Lauritsen kom til PreMed som teknisk chauffør i 2022 efter næsten 30 år som produktionsleder i industrien. De erfaringer bruger han i dag i arbejdet med at sikre stabil drift, effektive arbejdsgange og høj service over for kommuner og borgere.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at ledelse ikke længere skulle være en del af mit arbejdsliv. Men jeg blev hurtigt grebet af opgaven hos PreMed og af muligheden for at gøre en forskel for mennesker i deres hverdag siger Lars Lauritsen.

En vigtig del af hans ledelsesstil er at være tæt på den daglige drift.

Jeg kører stadig selv ud med hjælpemidler, når der er behov. Det giver mig værdifuld indsigt og holder mig tæt på både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere.

Hos PreMed ser man udvidelsen som en naturlig forlængelse af Lars' indsats i Nyborg.

Lars har vist stærke ledelsesmæssige kompetencer og et stort engagement i både medarbejdere, drift og det kommunale samarbejde. Derfor er vi glade for, at han nu får ansvaret for begge depoter siger PreMeds adm. direktør, Anders Vikke

For Lars handler lederrollen først og fremmest om mennesker.

Vi har dygtige medarbejdere, som skal have frihed under ansvar. Min opgave er at skabe rammerne for, at de kan lykkes. Samtidig skal vi fortsat være et hold, der spiller hinanden bedre, og som leverer den bedste service til kommunerne og borgerne siger han.

Fakta

Lars Lauritsen er 59 år. Uddannet VVS'er og blikkenslager. Har næsten 30 års erfaring som produktionsleder i industrien. Ansat hos PreMed siden 2022. Har været driftsleder for Nyborg siden 2023. Er nu driftsleder for hjælpemiddeldepoterne i både Nyborg og Kolding.

Event Information