13. marts 2025

Kulturlivet i Kolding hyldes snart - og du kan komme med helt gratis

Vær med til et brag af en fest, når kulturen i Kolding hyldes til Kultur Awards 2025 på Godset den 8. april. 

Kulturlivet i Kolding hyldes snart - og du kan komme med helt gratis
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Alle er velkomne til at komme og fejre Koldings rige kulturliv, når Kolding Kommune uddeler årets priser og takker for det forgangne års engagement.
Priserne, der skal overrækkes, er:
  • Årets kulturelle aftryk
  • Årets kulturelle highfive
  • Årets ildsjæl
  • KulturKolding-prisen
Årets nominerede er fundet ved at borgere har indstillet kandidaterne, hvorefter Kulturudvalget har udvalgt de nominerede og årets vindere. KulturKolding-prisen er dog ikke op til Kulturudvalget, da vinderen findes via en sms-afstemning.
Se, hvem de nominerede er her.
Kulturmesse
Inden festlighederne byder dagen på et blik ud i fremtiden, hvor publikum får smagsprøver på, hvad kulturen i Kolding Kommune kommer til at byde på. På kulturmessen kan besøgende møde lokale aktører, der er med til at skabe kulturudbuddet i kommunen. Hent din billet helt gratis her.
Event Information