Importører risikerer røde flag og højere priser – og forbrugerne kommer til at betale

Tusindvis af danske virksomheder risikerer røde flag, sanktioner og stigende udgifter – alene fordi de ikke når at tilpasse sig Miljøstyrelsens nye emballagekrav i tide. Den 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det lyder måske som en teknisk justering i den grønne omstilling, men for tusindvis af danske virksomheder – og i sidste ende de danske forbrugere – kan konsekvenserne blive både mærkbare og bekymrende. Med de nye regler er det nu virksomhederne, der har det fulde ansvar for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af den emballage, de sætter på markedet. Det betyder konkret, at alle virksomheder, der importerer eller producerer varer med emballage, senest den 31. august 2024 skulle være tilmeldt en kollektiv ordning, registreret i producentansvarsregistret og have indberettet mængden af emballage, de sætter i omløb. Intentionen er god. Vi skal alle tage ansvar for vores affald. Men konsekvenserne af denne nye ordning rammer skævt – og hårdt.

Regningen sendes videre

Virksomhederne står over for øgede administrative og økonomiske byrder: mere dokumentation, højere udgifter og et stigende ressourceforbrug – selv for dem, der gør alt rigtigt. Konsekvensen er klar: Når presset bliver for stort, sendes regningen videre i værdikæden. I sidste ende er det forbrugerne, der mærker det – i form af højere priser. Hos Mediator arbejder vi med compliance og hjælper virksomheder med at forstå og overholde lovgivningen. Vi oplever allerede nu stor usikkerhed og bekymring blandt vores kunder. Ikke nødvendigvis fordi de ikke vil overholde reglerne – men fordi kompleksiteten er høj, og konsekvenserne er store. For det stopper ikke ved øgede omkostninger. Hvis en virksomhed ikke overholder kravene – fx ved at indberette forkert eller for sent – risikerer den økonomiske sanktioner eller i værste fald importforbud. Et rødt flag fra myndighederne kan være dråben, der vælter et i forvejen presset likviditetsglas. Vi ser derfor et klart behov for politisk og administrativ omtanke. Er tempoet og kompleksiteten i implementeringen rimelige for små og mellemstore virksomheder? Bliver kontrollen ført med proportionalitet og vejledning – eller bliver fejl mødt med straf uden kontekst? Vi bakker op om den grønne dagsorden. Men hvis omstillingen skal lykkes, kræver det også, at reglerne ikke knækker virksomhederne på vejen. Og at man politisk erkender, at det ikke er uden omkostninger at lægge endnu en administrativ opgave over på erhvervslivet – særligt i en tid, hvor inflation og usikkerhed i forvejen presser bundlinjen. Lad os derfor få en åben debat om, hvordan vi sikrer både miljø og erhvervslivets bæredygtighed – økonomisk såvel som miljømæssigt. Og lad os få skabt klare, enkle rammer, hvor virksomhederne kan tage ansvar uden at gå i knæ. Grøn omstilling kræver mere end gode intentioner. Den kræver, at vi sikrer rammer, som virksomheder reelt kan overleve i.