16. september 2025

|

Pressemeddelelse

Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Tekstiler, historie og bæredygtighed

Torsdag 25. september og mandag 18. november inviterer Koldinghus til et foredrag om Koldingkjolen – et kreativt fællesprojekt, der forener historisk håndarbejde, bæredygtige visioner og royale forbindelser. Her får publikum indblik i, hvordan gamle duge, broderede kraver og gardiner er blevet forvandlet til en kongelig kjole.

Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Tekstiler, historie og bæredygtighed
Af: Den Kongelige Samling | Foto: Marie-Louise Bredvig

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Koldingkjolen 2025 er skabt i samarbejde med gæster og frivillige fra Den Kongelige Systue og består af hvidsyning – håndsyede og broderede tekstiler, som ellers ofte lever en hengemt tilværelse. Kjolen er syet i stilen crazy patchwork og inspireret af tournuremoden fra slutningen af 1800-tallet, som blandt andet blev båret af Dronning Lovisa. Under foredraget hos Koldinghus deler tekstilformidler ved Den Kongelige Samling Annette Herbst sin viden og passion for tekstiler og fortæller om de historiske snit, teknikker og fortællinger, der ligger bag projektet. Publikum får et unikt indblik i processen, fra idé til færdig kjole, og i hvordan fortidens håndarbejde får nyt liv i en moderne og bæredygtig kontekst.
Om Annette Herbst
Annette Herbst er uddannet cand.pæd. i didaktik og materiel kultur og har over 40 års erfaring med produktion og formidling af historiske tekstiler. Hun har en særlig evne til at formidle tekstilernes kulturhistorie med både faglig dybde og levende fortælling, og hendes arbejde i Den Kongelige Systue har været med til at bringe gamle håndværkstraditioner ind i nutidens museumsformidling.
Praktisk info
  • Hvornår: Torsdag 25. september & mandag 18. november kl. 16.30–18.00
  • Hvor: Christian 3.s Kapel | Koldinghus
  • Pris: 100 kr. | 80 kr. for årskortholdere
Læs mere og køb billet her: https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/foredrag-om-koldingkjolen/
Event Information