Vi har gennem årene samlet mange ting, som har været en del af vores hoteller, og som stadig har masser af liv i sig. Vi har haft dem i brug længe, og nu giver vi dem videre, så andre kan få glæde af dem derhjemme, siger Caroline Milling, chef for marketing og medejer af Milling Hotels.
Møbler med historie
Møblerne er blevet udskiftet i forbindelse med opdateringer af hotellerne, men er fortsat i god stand og bærer præg af brug og historie. Det gælder også inventar fra Milling Hotel Saxildhus, som nu får nyt liv hos nye ejere.Det er ting med sjæl, og det er netop det, mange efterspørger. Vi oplever stor interesse for møbler med historie, som ikke bare ligner alt andet. Samtidig er det en mere bæredygtig måde at tænke indretning på, at møbler får nyt liv i stedet for at blive kasseret, siger Caroline Milling.Lagersalget foregår i Havnegade i Odense og er åbent for alle. Alle varer sælges efter først til mølle-princippet, og der er ikke mulighed for forhåndsreservation. Der er mulighed for at betale med MobilePay eller kontanter.
