Som en del af udvidelsen af Sønderjyske Motorvej skal flere broer og tunneller langs strækningen udvides, så der bliver plads til de ekstra spor.
Tidligere på året udførte Vejdirektoratet udvidelserne i den ene side af motorvejen. Nu er turen kommet til den anden side.
Det betyder, at følgende kommunale veje i Kolding igen skal spærres i kortere perioder:
-
Fra tirsdag den 17. november vil tunnelen for Egtvedvej være spærret i cirka 10 dage
-
Fra mandag den 30. november vil tunnelen for Troldhedestien være spærret i 18 dage
Vejdirektoratet planlægger spærringerne, så omkørselsruterne ikke bliver alt for lange. Det kan dog ikke undgås, at arbejdet vil give gener for de lokale trafikanter i form af en længere rejsetid.
Spærringerne er godkendt af Kolding Kommune.
Trafikale konsekvenser
Imens Egtvedvej er spærret, bliver bilister ført ned til Esbjergvej under motorvejen, mens cyklister henvises til at benytte Troldhedestien.
Når Troldhedestien er spærret, kan cyklister og gående benytte en omvej via Paabyvej - Vestervang – Egtvedvej – Busholmvej (se kort)
Der vil være skiltet med periode for spærring og anbefalet rute til omkørsel i området.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmeste beboere til arbejdet.
Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet
