13. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Bæredygtighedsredegørelse 2025: Stabilt ressourceforbrug og positiv fremgang i cirkulære løsninger

Elis har i dag offentliggjort deres bæredygtighedsredegørelse for 2025. Et år præget af stabil drift og en positiv udvikling inden for cirkulære løsninger, hvor samarbejdet med bl.a. hoteller og kommuner bidrager til mindre affald, mindre plast og bedre udnyttelse af tekstilressourcer.

Bæredygtighedsredegørelse 2025: Stabilt ressourceforbrug og positiv fremgang i cirkulære løsninger
Af: Elis Danmark A/S | Foto: Elis Danmark A/S/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Effektiv drift og mindre brug af engangsmaterialer

I 2025 fastholdt tekstilservicevirksomheden deres lave ressourceforbrug i driften, både indenfor vand, gas og kemi. I de svanemærkede afdelinger er der investeret i nye maskiner, herunder en båndfiltermaskine i måttevaskeriet i Ishøj, som bidrager til reduceret vand- og energiforbrug lokalt.

Samtidig blev der igangsat initiativer til at reducere brugen af engangsmaterialer, og interessen for plastfri linnedpakker er stigende. Her pakkes tekstiler i genanvendelige tekstilsække frem for plastposer.

Virksomheden oplever også en meget positiv udvikling mod mere cirkulære løsninger i de offentlige udbud på arbejdstøj. F.eks. har Kolding Kommune taget konkrete skridt mod at reducere tekstilspild gennem genbrug af arbejdstøj. Med Elis’ koncept, WearAgain, kan de skalere brugen af genbrug og dermed reducere behovet for ny tekstilproduktion.

Virksomhedens Bæredygtighedschef, Christina Saxkjær, udtaler: “Det seneste års resultater bekræfter mig i, at bæredygtighedsrejsen i høj grad handler om de valg vi træffer hver dag sammen med vores kunder. Jeg er især stolt af den opbakning, vi oplever fra både kommuner og hoteller over hele landet. Samtidig har vi formået at holde vores ressourceforbrug stabilt, mens vi øger genbrug og reducerer brugen af engangsplast.”

Du kan hente Bæredygtighedsredegørelsen her

Nøgleord
ErhvervKlima & miljøKommune
Event Information