28. september 2026

5 steder du kan besøge i efterårsferien

Efterårsferien nærmer sig, og i Kolding og omegn er der masser af muligheder for at fylde feriedagene med sjove og hyggelige oplevelser for hele familien.

5 steder du kan besøge i efterårsferien
Af: Yarsan Hassan | Foto: LokalNyt Kolding

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I kan blandt andet tage på børnefestival, bygge jeres helt egen drage, hjælpe med at finde en forsvunden honningkageopskrift eller slippe kreativiteten løs med både flødeboller og fantasifulde monsterhistorier.

Her har vi samlet fem bud på oplevelser for børnefamilier i efterårsferien:

Tobbers Børnfestival

Skyd efterårsferien i gang med en dag fyldt med aktiviteter for børnene, når Tobbers inviterer til Børnefestival søndag den 11.-13. oktober.

Her er der lagt op til nogle hyggelige dag for hele familien med forskellige aktiviteter. Børnene kan blandt andet få malet ansigtet, og I kan sammen prøve lykken til banko. Når sulten melder sig, står den på en børnevenlig buffet.

Læs mere på Tobbers

Drageflyvning

Udnyt efterårsvinden, og byg jeres helt egen drage på Skamlingsbanken.

Onsdag den 14. oktober inviterer Museum Kolding børn og deres voksne indenfor i drageværkstedet, hvor I sammen kan bygge en simpel slædedrage. Når byggeriet er færdigt, er det tid til den store test. Tag dragen med udenfor på Skamlingsbanken, og se, om efterårsvinden kan få jeres drage til at lette.

Læs mere på Museum Kolding

Honningkagejagt

Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien hjælpe med at finde den forsvundne honningkageopskrift. Hent et opgaveark og en blyant i museumsbutikken, og begiv jer derefter ud på en jagt gennem Christiansfeld.

Undervejs skal I besøge forskellige steder i byen og hjælpe bageren med at genopdage ingredienser og former, som kan bruges til de berømte honningkager. Når jagten er gennemført, kan I vende tilbage til museumsbutikken, hvor der venter en lille præmie

Læs mere på Museum Kolding 

Flødebollekursus

Har familien en sød tand, kan efterårsferien også bruges på at lære kunsten at lave flødeboller.

På flødebollekurset kan både børn og voksne være med, og undervisningen foregår i øjenhøjde med børnene, så familiens yngste også kan prøve kræfter med flødebollekunsten.

Her kan I være kreative sammen og blive klogere på, hvordan den populære søde sag bliver til, og mon ikke der også bliver mulighed for at smage på resultatet?

Læs mere på Frellsen

Monstre, madder og magiske historier

Gør jer klar til en fantasifuld og (u)hyggelig formiddag på Kolding Bibliotek torsdag den 15. oktober. Dagen begynder med en workshop med børnebogsforfatter Emil Landgreen, hvor det denne gang er børnene, der får lov til at bestemme, hvad der skal ske i historien. Gennem højtlæsning og aktiviteter er de selv med til at forme fortællingen, inden de får mulighed for at skabe deres egne "Hvad gør du?"-bøger. Efter workshoppen bliver det tid til monstermadder, inden dagen slutter med en monsterjagt rundt på biblioteket.

Læs mere på Kolding bibliotekerne

Nøgleord
Børn & ungeFritidOplevelser
Event Information