13. august 2025

|

Pressemeddelelse

4,5 mio. kr. til handicapvenlige badefaciliteter på Løverodde

Løverodde Strand kan se frem til et markant løft, efter Lokale og Anlægsfonden har bevilget 4,5 mio. kr. til nye, handicapvenlige faciliteter.

4,5 mio. kr. til handicapvenlige badefaciliteter på Løverodde
Af: Isabella Fuglsang | Foto: Illustration af Reværk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Projektet, kaldet Strandliv for alle, skal gøre det muligt for alle – uanset funktionsniveau – at nyde stranden og vandet ved Løverodde. Planerne omfatter bl.a. en ny bygning med toiletter, omklædningsrum, sauna samt en baderampe, der giver kørestolsbrugere direkte adgang til fjorden. Den eksisterende anløbsbro skal også restaureres og udvides med bedre opholds- og formidlingsmuligheder.
Naturmaterialer der passer til området
Bygningen opføres i naturmaterialer som træ og flettet ålegræs, så den falder naturligt ind i området mellem Stenderup Nørreskov og Kolding Fjord. Projektet har et samlet budget på 13,9 mio. kr., hvor Kolding Kommune bidrager med 2 mio. kr. Efter Lokale og Anlægsfondens donation på 4,5 millioner skal der findes yderligere ekstern finansiering, og der skal opnås de nødvendige byggetilladelser. Hvis alt går efter planen, kan faciliteterne stå klar i 2027. Bevillingen på 4,5 mio. kan ses som et markant skridt mod at gøre en af kommunens store naturperler tilgængelig for alle.

Galleri

Event Information