Det er en usædvanlig sag, der i går er faldet dom i, som har været længe undervejs. Jeg er tilfreds med, at Retten i Kolding fulgte anklagemyndighedens påstand om fire måneders betinget fængsel, udtaler specialanklager Bettina Wagner fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.
61-årig mand dømt for uagtsom legemsbeskadigelse under healingweekend
En 61-årig mand blev den 4. december idømt en betinget fængselsstraf på fire måneder ved Retten i Kolding.
En 61-årig mand blev den 4. december idømt fire måneders betinget fængsel for uagtsomt at have tilføjet en i dag 73-årig kvinde betydelig skade i forbindelse med en healingweekend i oktober 2020, som den 61-årige havde tilrettelagt og arrangeret.
Her indtog kvinden ayahuasca og "drageblod" sammen med store mængder vand, hvilket medførte, at kvinden kom i livsfare på grund af for lavt saltindhold i blodet, væskeansamling i hjernen og hul i spiserøret.
Den i dag 61-årige mand blev også dømt for at have efterladt kvinden i en hjælpeløs tilstand, da kvinden fik voldsomme reaktioner som følge af at have indtaget ayahuasca og "drageblod".
For de forhold idømte Retten i Kolding den 61-årige mand fire måneders betinget fængsel samt 100 timers samfundstjeneste. Den nu dømte mand skal også betale en erstatning på 48.520 kroner til den forurettede kvinde.
