
Der er kommet flere elbiler på de danske veje, og Kolding er bestemt ingen undtagelse. Bare fra 2024 til 2025 er der kommet 49 procent flere nyregistrerede elbiler i kommunen, og antallet er tretten gange højere end for fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik.
For at følge med udviklingen har Circle K på Buen i Kolding nu installeret to ladere med fire lynladepunkter.
Det, at der er kommet så mange flere nye elbiler i Kolding, har bestemt kunnet mærkes hos Circle K. Det har skabt større efterspørgsel på flere og bedre lademuligheder. Vi har derfor etableret to nye lynladere med fire ladepunkter i alt på stationen på Buen, hvor man altså nu kan lade elbilen på 20-30 minutter, fortæller Trine Vendelboe, der er chef for e-mobilitet hos Circle K Danmark.
Kræver mere af tankstationen
Er man ny elbilsejer har man givetvis også opdaget, at det tager lidt længere tid at skyde strøm i bilen, end benzin eller diesel. Derfor kræves der også noget mere af de moderne tankstationer.
Vi har lavet undersøgelser på det, og mere end halvdelen af danskerne peger på muligheden for toiletbesøg som det vigtigste, når de skal tanke eller lade, mens omkring hver fjerde synes, at mulighed for mad og drikke er vigtigst. Vi sørger selvfølgelig for ordnede toiletforhold, forskelligartede muligheder for velsmagende mad og drikke, der gør det nemt at få god mad på farten, fortæller Trine Vendelboe.
Tankstationernes ladere er et væsentligt skridt mod en fremtid, hvor hele bilparken bliver el-drevet, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.
Det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle kører elbil. For tankstationer bliver lynladere en stadigt vigtigere del af deres funktion som et naturligt stop på farten, siger Jan Lang og tilføjer:
Danmark har en god plan for udrulningen af ladeinfrastruktur, og kapaciteten følger efterspørgslen. Her er det afgørende, at flere aktører – også de klassiske brændstofudbydere – udbygger ladenetværket. Én udbyder alene ville skabe udfordringer med ladningen, men flere giver sund konkurrence og bedre muligheder for elbilister.
Fakta:
Circle K er en af Danmarks største leverandører af convenience, energi og brændstof og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard koncern. Koncernen har mere end 16.700 stationer og butikker med cirka 149.000 ansatte i 31 lande. I Danmark driver Circle K to brands, Circle K og INGO, på i alt 432 lokationer. www.circlek.dk