Ligeledes dømt for hærværk
Det ødelagte moseområdet lå både placeret på de tiltaltes egen matrikel og på Kolding Kommunes matrikel. Derfor var de – ud over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven – ligeledes sigtet, tiltalt og nu dømt for hærværk af betydeligt omfang for at have beskadiget den del af moseområdet, der tilhører Kolding Kommune. Søs Bløcher, specialanklager ved anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, udtaler:Vi er meget tilfredse med dommen, som sender et klart signal om, at alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven og straffelovens hærværksbestemmelser ikke accepteres. Det er afgørende, at vi beskytter vores naturområder, og denne sag viser, at det har konsekvenser, når man tilsidesætter loven for egen vindings skyld. Retten har med dommen cementeret, at der er tale om en alvorlig sag med en straf, der afspejler at der er sket betydelig skade på naturen.De dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke.
